Elling sogns venskabsmenighed er en menighed i
Sierra Leone i
Vestafrika. Det er en anglikansk menighed i en mindre by, som hedder
Gobaru og
menigheden ved Skt. Stehpens church tæller ca. 700 medlemmer. Det er en af de
ældste menigheder i området (grundlagt i 1919), men det er en meget udadvendt og
åben menighed med mange aktiviteter.

På billedet ses f.eks. kirkens søndagsskole og der er også
kirkekor og kvindegrupper. Kirkens præst, James Tucker, fortæller om, hvordan
det er et område med megen arbejdsløshed og man slikker stadig sårene efter den
borgerkrig som rasede for få år siden.
Vi håber som venskabsmenighed at kunne give dem en økonomisk håndsrækning til
deres kirke, men også at vi kan være til gensidig inspiration for hinanden. Der
er dannet en styregruppe/støttekreds, som
skal
være med til at få dette nye initiativ til at tage form. I første omgang
begynder vi med at samle ind til arbejdet for menigheden i Gobaru ved vore
søndagskollekter.