Rytmisk gudstjeneste

Der afholdes rytmisk gudstjenester én gang om måneden, primært i Strandby kirke. Det er gudstjenester, hvor den almindelige liturgi blødes op, men det er stadig nemt at genkende den almindelige gudstjeneste.

Hele gudstjenestens forløb, tekster, sange m.m. er på storskærm, så alle kan følge med. I stedet for den almindelige orgelmusik, så bruger vi klaver, trommer, bas og andre instrumenter. Det er lokale medvirkende fra menigheden, der spiller og der er altid to/tre forsangere.

Formålet med de rytmiske gudstjenester er at give plads til den rytmiske musik i kirken og benytte de nye muligheder som IT-teknologien giver til gudstjenester, hvor flere sanser er i brug. Den visuelle præsentation af gudstjenestens forløb og som illustration af prædiken gør det lettere at være aktivt deltagende som menighed. Vi har gode erfaringer med de rytmiske gudstjenester, særligt i forhold til den yngre del af menigheden, men samtidig er det gudstjenster for alle aldre.